Forfatteren af denne hjemmeside er af ældre årgang. Fra en tid hvor vandhanen ikke var en selvfølge.
Min far købte et hus i udkanten af Hareskoven i 1944. Jeg var på det tidspunkt 4 år. Prisen var svimlende! 6.000 kr. for hus og en stor grund. Huset var nu ikke meget værd, der var lerstampet gulv i køkkenet bl.a. og taget svajede faretruende. Tagpappet var vist heller ikke helt tæt, men min far, som var murer, mente, at man hen ad vejen kunne få noget ud af det.
Vand hentede man i en spand hos naboen og det var jo ikke en holdbar løsning, når huset skulle bruges til helårsbeboelse. Der måtte egen vandforsyning til i form af en brønd. En bekendt, Alfred, der boede i nærheden, tilbød at hjælpe med graveriet. Pengene var små og brøndboring blev der vist aldrig talt om.
Planen startede med at en stor brøndring i cement blev lagt på jorden. Den har vel været 120 cm i diameter og 50 cm høj. Så startede man med at grave jord væk inde i ringen, så den langsomt gled nedad. Der blev lagt endnu en ring ovenpå den gamle som sank længere og længere ned, når man gravede jord væk under den.
Nu blev der lånt et stor jern-tre-ben med en talje i toppen. Det blev forsynet med et kraftigt reb og en spand. Alfred som var en ret lille mand steg ned i hullet og fyldte spanden. Min far trak spanden op og tømte. Der skulle kræfter til, for rebet løb over en enkelt trisse. Nye ringe blev lagt på. Når Alfred skulle op og ned foregik det med en fod i spanden og et godt greb om tovet. Skovlen, han gravede med, havde et afsavet skaft for at kunne være dernede.
Det endte med en 10 meter dyb brønd, gravet igennem tykke lag blåler.
Jeg husker, at man efterhånden, som man nåede dybere ned, først firede en flagermuslygte i en snor ned for at sikre sig, at der ikke var “brøndgas”. Lygten måtte ikke gå ud, for så var det farligt at gå derned.
Vandforsyningen kom i hele min barndom til at bestå af et trædæksel med et reb oprullet på en vinde, som var et afbarket stykke træstamme med et håndsving i enden. Man talte vist om en pumpe, men min far var ikke stemt for ting, der kostede penge. Så snart jeg var stor nok, var det en af mine pligter at hive så og så mange spande vand op daglig. Det var særlig slemt når min mor vaskede storvask, for så skulle jeg foruden vandforsyningen også save brænde til grukedlen.
Vandet fra brønden var koldt og godt. Når vi havde gæster spurgte de altid om de kunne få en kande brøndvand ind på bordet.